Elektriker & montør i Skovlunde, Herlev og omegn

Kvalitetsarbejde - når det skal være gjort ordentligt, første gang.

Skovlunde-Elektrikeren løser både små nemme og store komplekse opgaver - professionelt, effektivt og med overblik fra start til slut.

Få et uforpligtende tilbud!

El-arbejde af høj kvalitet

– fra en elektriker, der kan det hele

Skovlunde-Elektrikeren drives af Ivan Hilmersen – elektriker og Aut. El-installatør samt stærkstrømstekniker med over 20 års erfaring som selvstændig. Derfor behøver du ikke vente på, at “en anden” tager over, når opgaven bliver teknisk krævende. Og erfaringen gør, at tingene bliver gjort rigtigt – første gang.

Ingen mellemled. Ingen halve løsninger. Bare en fagmand, der løser opgaven ordentligt.

Priser

– Uden overraskelser

Hos os ved du altid præcis, hvad du får – og hvad du betaler for. Vi vil gerne have, at vores kunder på forhånd er informeret om, hvad tingene rent faktisk kommer til at koste.

Derfor har vi synliggjort den faktiske pris og inkluderet alt det, som andre lægger oveni bagefter:

  • Første time: 1.025 kr. + moms (inkluderer opstart og kørsel - begge veje)

  • Efterfølgende timer: 595 kr. + moms, forudsat vi leverer materialerne

  • Servicevogn er hos os inkluderet i prisen (er ofte 75 kroner oveni pr. time)

  • Materialer bliver specificeret på fakturaen.

  • Ingen faktureringsgebyrer, efterreguleringer eller andre overraskelser.

Vores priser ser derfor på papiret ikke ud som de andres. Men de holder.

Hvad kunderne siger

  • Fantastisk kompetent og dygtig elektriker – Fantastisk god oplevelse med Skovlunde elektriker, med hurtig kompetent og løsningsorienteret besøg. Kan varmt anbefales

    Anne, fra Trustpilot

  • Super kompetent, troværdig og effektiv – Ivan Hilmersen er super kompetent, troværdig og effektiv. Leverer et godt stykke arbejde, som man kan stole på og som er i orden. Venlig og imødekommende. Kan varmt anbefales!

    Pernille, fra Trustpilot

  • Hurtig og effektiv assistance i forbindelse med en defekt kontakt, som skulle udskiftes. Sympatisk og venlig fremtræden. Det er ikke sidste gang vi rækker ud til skovlunde-elektrikeren.

    MTJ, fra Trustpilot

Til både private og erhverv

Uanset om du er husejer, driftschef eller formand for en boligforening, får du det samme: professionel rådgivning, ordentligt arbejde og én person, der tager ansvar fra start til slut.

Vi løser små og store opgaver for private kunder, der vil have kvalitet og overblik, samt for erhverv, der har brug for pålidelige løsninger og aftaler, der bliver overholdt.

Vi leverer den gode service, vi selv gerne ville modtage.

Ydelser

De “almindelige” opgaver

Stilfuld opsætning af lamper, pæn ledningsføring, nye stikkontakter - de gode gamle el-opgaver, med flot finish.

IHC til KNX for private

Danmark var IHC-land, men al salg og produktion ophørte uden varsel. KNX er bedre, åbent, og vi elsker det.

Køkkeninstallationer

Start fra ny eller opgrader eksisterende til et moderne køkken, der kan holde til presset fra alle maskiner samtidigt.

Danfoss ECL

Styreboksen fra Danfoss er exceptionelt god til styring og regulering af varmecentraler, og vi har stor erfaring.

Udendørs-belysning

Alt fra én lampe til komplette løsninger. Smart belysning til carport, stisystemer, husets facader og materialgården.

Fejlfinding

Springer sikringerne eller ryger HPFI’en? Virker lampen ikke mere? Vi har set det hele, og har alt udstyret til at finde fejlen.

KNX-certificeret og officiel KNX-forhandler

Fremtidens smarte huse bliver styret af KNX. Det er fleksibelt og skalerer helt fra bittesmå styringer af enkeltdele til at kunne styre hele hoteller.

Fra IHC til KNX

Er du en af de tusindvis af danske husstande, der er strandet med IHC?

Vi forstår frustrationen, når der hverken findes support eller udvikling til systemet. Hos os får du en let overgang til KNX - åbent, fleksibelt og frem for alt fremtidssikret. Du beholder dine funktioner og får nye muligheder.

Med KNX får du:

  • En open-source, open-protocol løsning, som ikke er bundet op på én leverandør

  • Lokal styring uden cloud-afhængighed

  • Integration med dine eksisterende enheder

  • Ét kontaktpunkt fra rådgivning til færdig løsning

Vi respekterer din installation - IHC-kunder har som reglen tænkt tingene igennem - og hjælper dig videre uden stress.

Luft-til-luft-varmepumper

En varmepumpe kan spare dig for mange penge, og er ofte den mest miljørigtige løsning. Vi er certificerede varmepumpeinstallatører, og kan også stå for service.

De færreste ved, at det faktisk er lovkrav at få lavet årlig service på systemer med over 1 kg kølemiddel, og uanset hvad er det en ualmindelig god idé.

Vi kan også lave service på din varmepumpe, når vi alligevel er ude hos dig - på den måde sparer du en hel del penge.

“God rådgivning, overholdelse af aftaler og godt gedigent udført arbejde. Så bliver det vist ikke meget bedre :-)”

— Thomas, fra Trustpilot